Biprodukt fra spritfremstilling fremkommet ved tørring af faste rester af fermenteret korn. Anvendes som råproteinkilde til dyr.
", "", "", false); fb[1] = new Array(11, "Foderblandinger", "Foderblandinger er blandinger af fodermidler, med eller uden indhold af fodertilsætningsstoffer, der er beregnet til fodring af dyr, i form af fuldfoder, tilskudsfoder eller foder til særlige ernæringsformål.
", "", "", false); fb[2] = new Array(12, "Fodermidler", "Forskellige vegetabilske eller animalske produkter i naturlig eller forarbejdet tilstand, f.eks. korn, grovfoder og sojaskrå, samt uorganiske produkter som f.eks. kalk og salt. Blandinger af fodermidler, evt. sammen med fodertilsætningsstoffer, kaldes foderblandinger.
", "", "", false); fb[3] = new Array(13, "Fodertilsætningsstoffer", "Fodertilsætningsstoffer er stoffer, mikroorganismer og præparater, der ikke er fodermidler eller forblandinger, og som med forsæt er tilsat foder eller vand for specielt at opfylde en eller flere funktioner af særlig karakter.
", "", "", false); fb[4] = new Array(9, "Gen", "Alle levende væsner er opbygget af byggesten, som hedder celler. Inde i hver eneste celle ligger der en cellekerne. Og inde i cellekernen ligger der koder, som bestemmer, hvordan vi alle hver især ser ud. Koderne består af et alfabet på fire bogstaver – A, T, C og G - som er sat sammen i en lang række. Rækkefølgen af bogstaverne fortæller cellen, hvordan den skal fungere.
\n\n
De fire bogstaver består af molekyler, der ligger som perler på en snor. Molekylerne kaldes for ”baser” eller ”nukleotider”. En perlekæde bestående af nukleotider danner et kromosom, og selve perlekæden kaldes DNA.
\n\n
Hver celle indeholder flere kromosomer. Hos mennesket indeholder alle celler 42 kromosomer, mens de fx hos byg indeholder 14.\n
\n\n
\n
På hvert kromosom er rækken af nukleotider delt op i mindre strækninger, som hver især danner det vi kalder for et ”gen”. Hvert gen indeholder koden for et protein, som enten fungerer som byggesten for fx muskler eller fungerer som et såkaldt enzym.
\n\n
Enzymer er proteiner, som hjælper med at få alle de kemiske processer, som foregår inde i hver eneste celle, til at ske. De gener, som ligger på et menneskes eller en bygplantes kromosomer bestemmer, hvordan mennesket eller bygplanten kommer til at se ud.
\n\n
En typisk plante- eller dyrecelle indeholder mellem 20.000 og 50.000 gener. Ved gensplejsning flyttes et enkelt eller nogle få gener fra én organisme til en anden. Det er derfor som regel ikke de store forandringer, der sker i fx udseendet på en plante, der har fået indsat et gen fra en anden organisme.
", "", "", false); fb[5] = new Array(8, "Genetisk modifikation", "Ved genetisk modifikation sætter man genetisk materiale, som er fremstillet uden for en organisme, ind i en værtsorganisme, hvor det ikke findes naturligt. Men det kan fx også foregå ved, at man fusionerer celler ved hjælp af ikke-naturlige metoder, så der på den måde dannes nye kombinationer af arvematerialet i cellerne.
\n\n
Du kan læse mere om de teknikker, der typisk bruges til at lave gensplejsning med her:
\n\n\n
", "", "", false); fb[6] = new Array(17, "Gensplejsning", "
Læs hvad hvad og hvordan man gensplejser her
", "", "", false); fb[7] = new Array(6, "GMO", "GMO står for Genetisk Modificerede Organismer. Genetisk modificerede organismer (GMO’er) har fået indsat et eller flere gener på en måde, som ikke forekommer i naturen, nemlig ved hjælp af gensplejsning.
\n\n
Der er også andre måder at flytte gener mellem organismer på, der ikke hører ind under definitionen på gensplejsning. Man har derfor lavet definitioner på, hvad der regnes som gensplejsning og hvad der ikke gør.
\n\n
Den definition, som vi holder os til i EU, står skrevet i bilag I A i direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
\n\n\n
\n
Ved genetisk modifikation sætter man genetisk materiale, som er fremstillet uden for en organisme, ind i en værtsorganisme, hvor det ikke findes naturligt. Men det kan fx også foregå ved, at man fusionerer celler ved hjælp af ikke-naturlige metoder, så der på den måde dannes nye kombinationer af arvematerialet i cellerne.\n
\n", "", "", false); fb[8] = new Array(14, "Majsglutenfoder", "
Majsglutenfoder er et biprodukt fra fremstilling af majsstivelse ved vådbehandling.
", "", "", false); fb[9] = new Array(18, "Majsstivelse", "Stivelse fremstillet ud fra majs.
", "", "", false); fb[10] = new Array(10, "Sameksistens", "Sameksistens drejer sig om, at GMO-afgrøder skal dyrkes på en måde, så man undgår, at GMO\'erne spredes til de konventionelle og økologiske afgrøder.
\n\n
Genetisk modificerede afgrøder må altså gerne dyrkes i nærheden af konventionelle og økologiske afgrøder. Men i Danmark har vi nogle regler der sørger for, at GMO\'er dyrkes på en sådan måde, så man undgår at GMO\'erne spredes til de konventionelle og økologiske afgrøder. I daglig tale kalder vi den måde hvorpå GMO afgrøder skal dyrkes på for sameksistens.
\n\n\n
", "", "", false); fb[11] = new Array(16, "Sojaskrå", "
Soja(bønne)skrå er et biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion og efterfølgende varmebehandling.
", "", "", false); fb[12] = new Array(19, "Vådbehandling", "Generelt udtryk for fremstillingsproces, hvori der indgår væsker, f.eks. ekstraktion eller hydrolyse.
", "", "", false);